Som chefer i kommunerne har vi ansvar for at udmønte de politiske beslutninger fra Christiansborg og byrådene med afsæt i de værdier og den tænkning, som ligger bag. Det er den virkelighed, vi lever i.
Af hovedbestyrelsen i FSD
I
et nyt indlæg på DenOffentlige.dk retter en række sociale bevægelser en skarp kritik mod os, landets socialchefer – med afsæt i vores svar på deres første indlæg her på portalen. Og efterlyser svar på flere spørgsmål, de ikke mener er besvaret godt nok i første omgang.
Vi må indledningsvis sige, at de svar, vi gav i vores første indlæg, stadig står ved magt. Som chefer i kommunerne er det vores job og ansvar at udmønte de politiske beslutninger fra Christiansborg og fra de lokale byrådspolitikere. Derfor kan vi heller ikke som administrative chefer anlægge en "blødere" praksis for f.eks. tildeling af førtidspension, end lovgivningen og byrådene har sat rammen for. Vi har desuden har et fagligt ansvar for at rådgive både borgere og politikere om, hvilke indsatser der har effekt overfor hvilke målgrupper.
Vi har ansvar for at hjælpe folk videre
Vi ved, at vi i kommunerne hver dag hjælper og guider borgere på vej med omsorg og støtte. Og vi ved, at det lykkes for rigtig mange at finde fodfæste i både eget liv og på arbejdsmarkedet igen. Vi har oplevet, at selv dem med de umiddelbart færreste ressourcer, har haft store gevinster ved igen at blive en del af en sammenhæng, fx på en arbejdsplads eller uddannelse.
Når det er sagt, kan vi høre og læse, at indlægget fra de sociale bevægelser taler på vegne af borgere, som føler sig forkert behandlet, nogle ligefrem krænket, på deres vej i systemet mod en afgørelse, f.eks. om førtidspension. Og i den forbindelse spørger underskriverne af indlægget til vores menneskesyn som socialchefer.
Som sagt er vores opgave at forvalte lovgivningen, og i den proces skal vi have gode værdier om bl.a. ret og pligt. Ligesom vi skal levere en professionel betjening af alle borgere. Tankegangen – eller menneskesynet om man vil – i den gældende social- og beskæftigelseslovgivning er, som vi også tidligere har påpeget, at vi skal tage udgangspunkt i borgernes ressourcer. Og at vi har et ansvar for at hjælpe dem videre i tilværelsen – med afsæt i de muligheder, metoder og redskaber som vi har til rådighed – og igen: med afsæt i den enkeltes historik, kompetencer og formåen. Det gælder alle borgere, og måske i særlig grad dem med særligt komplicerede problemstillinger.