Beskæftigelse: Vi skal prioritere at få nye ledige i job efter coronakrisen

Den hurtige vækst i ledighed som følge af coronakrisen kræver nye prioriteringer i den kommunale beskæftigelsesindsats: Ledige, som er tættest på arbejdsmarkedet, skal hurtigst muligt i job. Det vil gavne både den enkeltes liv og økonomi og give flere ressourcer til fortsat at hjælpe borgere, der er længere væk fra job eller uddannelse.
Af hovedbestyrelsen i FSD

Corona forandrede den positive kurve med vækst i beskæftigelsen, vi har set de senere år. Og det skete nærmest over night. På den måde har krisen givet os et godt billede af vores afhængighed af verden og vilkårene omkring os.

Det ændrer dog ikke på, at den læring vi har tilegnet os de senere år, stadig er fundamentet for vores fokus og strategi om at støtte alle ledige til job eller uddannelse: Et tæt partnerskab med virksomheder og uddannelsesinstitutioner og et solidt lokalt kendskab til borgerne. Corona-krisen har imidlertid også vist os en sårbarhed, vi også skal kunne håndtere, og den rykker på vores prioriteter for en stund, fordi vilkårene for indsatsen har forandret sig.

En uomgængelig prioritet vil være at få de tusindvis af nyledige, coronakrisen kastede af sig, i job igen så hurtigt som muligt. Mange vil ikke umiddelbart kunne vende tilbage til deres oprindelige område eller måske endda fag, da nogle er meget hårdt ramt: Serviceindustrien, turisme m.m. Derfor bliver vores opgave at tænke bredt og i brancheskift. Kompetenceløft skal virksomhederne stå for, men vi skal hjælpe dem. Udover det vil det også betyde, at de ikke talte længere i ledighedskøen, hvis opgaven ligger hos virksomhederne selv.

Friheden fra proceskravene under corona fungerede fint og kunne med fordel fortsætte. Borgerne vil gerne i kontakt med jobcentrene, når sanktioner og kontrol ikke er står øverst på dagsordenen, men derimod omsorg og interesse for den enkeltes liv og trivsel.

Virksomhederne har haft det svært under corona, og kommunerne står klar til at bistå dem, støttet af puljemidlerne fra regeringen. Det er indlysende afgørende for beskæftigelsesindsatsen, at virksomhederne kommer i gang igen.

En meget vigtig erfaring fra især finanskrisen er, at jo hurtigere nyledige kommer i job igen, desto mindre er risikoen for, at konsekvenserne af ledigheden breder sig til andre områder i den enkeltes liv: Økonomi, bolig, familieforhold osv. Vi har stadig borgere, som er ledige efter 2008-krisen. Deres udfordringer er i dag langt mere end det ikke at have et job.

Vores erfaring er også, at borgere tættest på arbejdsmarkedet, alt andet lige kræver en mindre indsats. Så hvis vi lykkes her, vil det frigøre ressourcer til at fortsætte den særlig indsats for dem, som stadig har lang vej til job eller uddannelse.

For en pointe er også, at beskæftigelsesområdet er en vigtig hjørnesten i den kommunale økonomi. En stor gruppe ledige kan over tid tømme selv den mest velpolstrede pengetank. Vi ved også, at de kommunale vilkår, både økonomisk og ift. sammensætningen af befolkningen, er forskellige fra Skagen til Gedser. Og desværre vender ledighed ’den tunge ende nedad’: I en krise rammes borgere med kort eller ingen uddannelse først af ledighed, og det er også sket ifm. corona.

Samtidig er det de borgere, som har sværest ved at få i job igen. Dermed risikerer vi, at familier med lavindkomst og de mest udsatte borgere bliver endnu dårligere stillet. Vi har også en opgave i ikke at miste de unge – de dårligst eller ikke-uddannede, som endnu ikke har været i beskæftigelse og derfor er kommet endnu længere bagud i køen. Derfor er den tværgående, koordinerede ungeindsats med FGU og UU vigtigere end nogensinde. Fordi uddannelse er vejen til beskæftigelse og selvforsørgelse på lang sigt.

Udfordringer i kommunernes indsats
Temaerne i beskæftigelsesindsatsen har altså ikke grundlæggende forandret sig, men de skal for en stund sættes ind i en større prioritering. Og vi ser stadig overordnede udfordringer i kommunernes opgave med beskæftigelse:

1. Vi skal udvikle virksomhedssamarbejdet og løfte ansvaret sammen

De ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, har ofte komplekse sociale problemer udover ledighed. At bringe dem tættere på, kræver et endnu tættere partnerskab mellem kommuner og de virksomheder, som har ressourcer og behov for arbejdskraft – efter corona. Ligesom vi fortsat skal arbejde med at inddrage netværk, frivillige mentorer og civilsamfund.

2. Vi skal tættere på de ledige

Vi har længe haft perspektivet med ’borgeren som aktør’ og ’borgerens samlede plan i centrum’. Her kan vi nå endnu længere i at sikre, at de ledige rent faktisk får en stemme med mere individuelle forløb.

Vi skal rette de lediges interesse mod efterspørgslen hos private og offentlige virksomheder, fx i ældresektoren, hvor der vil mangle arbejdskraft de kommende år. Og mobilisering af de lediges egen drivkraft er en vigtig forudsætning for at opnå og fastholde job.

3. Tillid til medarbejderne i partnerskab med borgerne

Kritikken af kommunernes praksis på beskæftigelsesområdet lever fortsat, men det er ikke holdbart hverken for borgere, virksomheder eller medarbejdere i jobcentrene. Trods de mange reformer har vi, som repræsentanter for beskæftigelsesindsatsen og ikke mindst borgerne, stadig brug for en enklere lovgivning med tydelige mål og et stærkt fokus på effekten af indsatsen. Fokus skal være tillid og partnerskab med borgerne – ikke mistillid og kontrol. Vores fokus er samarbejdet med borgere og virksomheder om at træffe de rigtige afgørelser, der både er til at forklare og begrundet i viden om, hvad der giver de bedste resultater og effekter.

Kommunale succeser i beskæftigelse:
1. Vi er tæt på og kender både de ledige og virksomhederne

Kommunerne kender de ledige og virksomhederne rigtig godt. Det gør vi stadig efter corona. Vi er en kompetent samarbejdspartner, vores styrke er nærhed og lokalkendskab samt incitament til at skabe langsigtede løsninger, da vi jo er med til at betale for en stor del af behovet for forsørgelse.

Jobcentrene bidrager med opkvalificering og træning af ledige, så det passer til virksomhedernes behov. De har også mulighed for at inddrage forskellige kommunale tilbud til at understøtte indsatsen, bl.a. sundhedstilbud og sociale indsatser.

2. Kommunerne har sikret, at flere kommer med

Jobcentrene er i de senere år i stigende grad også lykkedes med at udbygge arbejdsstyrken med ledige længere væk fra arbejdsmarkedet med helhedsorienterede indsatser, hvor områder som beskæftigelse, social- og sundhed samt fritid understøtter borgerens samlede plan. Det gælder både ordinære job, småjob og fleksjob. Som nævnt har coronakrisen ændret fokus for en stund, men indsatsen for denne gruppe skal stadig fastholdes.

3. Hurtig omstillingsparathed Vi kan rose os selv for at vi generelt er meget hurtige til omstille os ved reformer, som vi bl.a. har gjort det i opgaven med at organisere indstilling og godkendelser af seniorpension – tankevækkende, da vi ikke kan betros opgaven på sigt. Det samme gælder forsøget med a-kasserne.