Sundhedsdirektører efterlyser dialog fremfor en folkesundhedslov

En folkesundhedslov vil i indhold skuffe, fordi vi ikke kan blive enige om andet end symbolske hensigtserklæringer, skriver FSD-formand Jakob Bigum Lundberg i et indlæg i Politikens Sundhedsmonitor.

Skoletandpleje, sundhedspleje og sikkerhedsseler.

Taler vi folkesundhed og forebyggelse, tæller de blandt de største succeser. Men det er efterhånden en del år siden.

At forbedre folkesundheden gennem velunderbyggede og strukturelle tiltag har siden vist sig at være en meget svær dagsorden. Men hvorfor egentlig?

Det kan jo sagtens lade sig gøre, hvis vi vil: Folketinget kan bare indføre norske priser på cigaretter, fjerne momsen på pastinakker og broccoli og tilbyde sundhedstjek til dem, der bor i en almen bolig? Eller hvad vi nu kan finde, der virker.

»Hvad ved eksperterne om mit liv?«

Kampen om folkesundheden har længe været af symbolsk karakter mellem eliten og resten af befolkningen. Og her er altså store afstande fra akademikerne til ufaglærte arbejdsløse.

Derfor kan kloge eksperter for mange være svære at identificere sig med, og deres råd svære at tage ind, for »hvad ved de om mit liv?«

Af samme grund tøver Folketinget med de strukturelle tiltag, vi ved kunne virke, f.eks. høje cigaretpriser.

Men det, som også er på spil, er hensynet til fællesskabet – sammenhængskraften i vores samfund. Vi har ikke brug for at tale os længere væk fra hinanden og stigmatisere hinanden mere.

De danskere, der vil have godt af at lytte til de officielle sundheds- og kostråd er ikke dumme – de kender godt de gode råd. De er blot ikke i stand til eller villige til at handle på dem.

Lov risikerer at blive en torn i øjet

Humlen er, at ingen bryder sig om at deponere al personlig frihed hos staten. Husk de gule veste i Frankrig – det er, hvad der sker, når en elite skaber en oplevelse af, at det er resten af befolkningen, der skal ændre sin dagligdag.

Så højere skat på tobak, sukker, brændstof og kød kan hurtigt blive udlagt som, at en befolkningsgruppe er ude efter en anden.

Derfor tror jeg ikke, at en ny folkesundhedslov er det rigtige svar her og nu.

Den vil i indhold skuffe alle de velmenende, fordi vi ikke kan blive enige om andet end symbolske hensigtserklæringer.

Og den vil være endnu en torn i øjet på resten ved at bekræfte det skel, de allerede oplever. På den måde kan middellevealderen fortsætte sin ulige udvikling i Nakskov og Nærum.

Start med den brede samtale

Så før vi begynder at lovgive om folkesundheden, bliver vi nødt til at stoppe med at råbe fra hver vores hjørne og i stedet tage en snak med hinanden.

Og »vi« er i denne sammenhæng både dem, der ved noget om folkesundhed, og dem, der har brug for at ændre livsstil.

Samtalen kunne eksempelvis finde sted i en folkesundhedskommission med både eksperter og repræsentanter for alle befolkningsgrupper og understøttet af en bred offentlig debat.

Kommissionen skal have tid til at arbejde for at gøre os klogere på midler og effekt, skabe debat og forandringsvilje, dyrke frivillig kulturforandring og dermed legitimere og afgrænse – og måske endda begrænse – behovet for lovgivning, der kan skabe de forandringer, vi ønsker.

Målet skal være på tværs af ringhjørnerne at lytte til og anerkende hinanden for at nå frem til løsninger, alle føler ejerskab for og opbakning til.

Og så kan vi siden formulere konkrete bud på, hvad der skal til for at rette op på de problemer og uligheder, vi i årtier har vidst eksisterer.

Læs indlægget i Sundhedsmonitor her
Kampen om folkesundheden har længe været af symbolsk karakter mellem eliten og resten af befolkningen.

Jakob Bigum Lundberg, formand for FSD og direktør i Næstved Kommune