Socialchefernes formand: ”Vi står overfor et meget større problem end corona”

Der er behov for at prioritere velfærden. Vi må alle indstille os på at tage et større ansvar for os selv og hinanden. For der er hverken penge eller hænder nok til at løse de enorme problemer på ældreområdet, advarer socialchefernes formand, Jakob Bigum Lundberg. Han ser allerede, at ældre hjælpes i bad af deres børn, at teenagere hjælper til på plejehjem, og han efterlyser en ny Ældrekommission.



Af Jens Reierman, velfærdsredaktør og Torben K. Andersen, politiks redaktør, MandagMorgen

Der er ingen vej uden om.

Det er nødvendigt at tage en åben og ærlig debat om prioriteringer af velfærden. For der er hverken penge eller hænder nok til at løse fremtidens udfordringer med det stigende antal ældre og den akutte rekrutteringskrise.

Opfordringen kommer fra Jakob Bigum Lundberg. Han er formand for Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark.

”Det er nødvendigt at komme i gang med prioriteringer. Vi kan ikke skaffe den nødvendige arbejdskraft på hverken den korte eller den mellemlange bane, og vi kan slet ikke gøre det uden at importere udenlandsk arbejdskraft i et vist omfang. Det er også tvivlsomt, om vi kan finde de nødvendige penge,” siger den centrale kommunale embedsmand og tilføjer:

”Jeg ønsker virkelig, at vores politiske ledelser tør tage den diskussion med befolkningen og sige, at vi står overfor et problem, der er meget større end corona i de kommende år, og at vi bliver nødt til at tage en ærlig snak om, hvordan vi løser det problem.”

Børn skal vaske deres forældre

Til daglig er Jakob Bigum Lundberg direktør i Næstved Kommune. Her oplever han igen og igen, hvor svært det er at skaffe den nødvendige arbejdskraft til ældrepleje, daginstitutioner og andre dele af kernevelfærden.

Men han har også under coronakrisen oplevet, at mange mennesker ikke er bange for at give en hjælpende hånd med, hvis bare opgaven bliver italesat på den rigtige måde. Det har givet ham en tro på, at danskerne er klar til at tage et større ansvar for at løfte nogle af de velfærdsopgaver, som hjemmehjælpere og andre af hans medarbejdere plejer at udføre.

Under coronaen døde ”plejer” nemlig, og pårørende hjalp for eksempel deres ældre familiemedlemmer med alt lige fra indkøb til mere personlige opgaver som et brusebad.

For Næstved er ligesom alle andre kommuner blevet klemt på to fronter under krisen. Kommunerne havde i forvejen mange ubesatte stillinger. Oven i det har plejepersonalet været ramt af corona. Kort før jul måtte flere kommuner etablere et såkaldt ”nødberedskab”, der udskød eller beskar den service, de ældre ellers ville have fået.

Det betød for eksempel, at ældre i nogle kommuner ikke fik gjort rent hver tredje uge, men kun hver sjette. Helt tilsvarende oplevede andre ældre, at de kun kom i bad halvt så ofte som ellers. Og socialminister Astrid Krag (S) måtte to gange inden for en måned holde møder med Sektorpartnerskabet for ældre for i fællesskab at finde løsninger på den ekstraordinære situation.

Samfundssind

Hvordan har Næstved løst problemerne med den manglende bemanding?

”Vi har været i dialog med borgere og deres pårørende om, at når de nu alligevel var på besøg hos de ældre, om de så kunne hjælpe med nogle af opgaverne. Det kan for eksempel være med indkøb eller med at tage en støttestrømpe på. Eller det kan være en datter, som sætter sin far på en skammel og giver ham et brusebad. Det har vi tidligere holdt os tilbage fra, da vi er inde i den personlige pleje.”

Det kan lyde som en stor ting, at borgere skal overtage opgaver inden for den personlige pleje?

”Både borgere og pårørende har udvist stor forståelse for det. Jeg tror, det appellerer til en slags samfundssind hos mange borgere. Vi finder måske også tilbage til noget af det, som giver os værdi som familiemedlemmer og pårørende til hinanden,” siger Jakob Bigum og konkluderer:

”Kan man sætte det på formel og lade alle pårørende tage det brusebad eller andre opgaver fremover? Det tror jeg ikke, vi kan. Min mor bor for eksempel i Nordjylland, så det bliver svært. Jeg tror også, hun gerne vil have frabedt sig, at jeg som hendes søn skulle gøre det. Men jeg tror, der ligger noget energi i at udvikle velfærdssamfundet fremover ved at finde de individuelle løsninger.”

A- og B-hold

Som Mandag Morgen kan fortælle i dag er en typisk dansk pensionist i dag meget velhavende sammenlignet med ældre i andre lande. En typisk dansker på 67 år har i dag i snit en formue på 2,5 millioner kroner i form af pensionsopsparing, friværdi i boligen og likvide aktiver. Danskernes samlede pensionsformue er den største i verden, målt i forhold til landets BNP.

Men formuerne er meget skævt fordelt. Nogle vil sagtens have råd til at købe sig til ekstra hjælp og service, mens andre må nøjes med den kommunale service.

Hvad betyder den udvikling for diskussionen af ældres velfærd?

”Der vil komme en diskussion om A- og B-hold blandt de ældre. Derfor er det også vigtigt, at vi tør tage den diskussion om, hvad det kommunale tilbud skal indeholde, så alle kan se frem til en værdig alderdom.”

Hvorfor skal vi tage den diskussion nu?

”Man kan vælge den lette tilgang og se, hvor langt udviklingen kan bære af sig selv. Men jeg synes, det er rettidig omhu at være mere åben om, at det ikke er bureaukrati, dokumentation og fjernelse af regler i kommunerne, som vil løse vores udfordringer og problemer. Det er den demografiske udvikling og manglen på hænder, som er de helt store problemer. Dem fik vi slet ikke hørt noget om i nytårstalen,” siger Jakob Bigum Lundberg.

Løfte løser ikke udfordringen

Han henviser til statsminister Mette Frederiksens nytårstale, hvor hun talte om at rydde op i regelbureaukratiet og give alle landets 98 kommuner større frihed til at eksperimentere med ældreplejen og andre velfærdsopgaver.

Han mener, at statsministeren kun tager fat i en del af den udfordring, som kommunerne ser foran sig. En vurdering, Jakob Bigum Lundberg deler med stort set alle andre aktører i den kommunale verden.

På det årlige kommunaløkonomiske forum for nylig sagde formanden for KL, Jakob Bundsgaard (S), ligefrem, at kommunerne står med en ligning for velfærden, der ikke går op. Bundsgaard tog udgangspunkt i en ny KL-analyse, der viser, at det offentlige får brug for hele 44.000 ekstra medarbejdere frem mod 2030, hvis det nuværende serviceniveau skal fastholdes.

Alene behovet for ekstra sosu-ansatte indenfor ældreplejen skønnes at løbe op i 15-20.000 personer i 2030, viser analysen baseret på de seneste tal fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

Der er med andre ord noget, der ligner en permanent underbemanding de næste 10 år. Derudover kommer der så det med kvaliteten af den pleje, kommunerne kan tilbyde. Her siger Bundsgaard, at kommunerne ”ikke skal skrue op for ambitionerne”.

Hvad er din vurdering af situationen?

”Jeg er bekymret for, om vores skattefinansiering kan følge med ind i den demografi, vi kigger ind i lige nu. Vi får behov for rigtig mange løsninger. Vi får behov for flere ressourcer til området. Men vi kan ikke løse alle problemer på den måde. Alene af den grund at vi ikke kan finde hænderne til det,” siger Jakob Bigum Lundberg.

Nye måder at skaffe hænder på

Lavere sygefravær og flere på fuldtid er nogle af de klassiske værktøjer til at løse udfordringerne.

”I dag er det kun hver femte, som arbejder på fuld tid i ældreplejen. Det er noget, vi bliver nødt til at snakke med vores medarbejdere om. I min egen kommune gør vi det på den måde, at det skal være let at gå op i tid. Men det skal være lige så let at kunne gå ned i tid igen, hvis man fortryder bagefter. For mange er bekymret for ikke at kunne komme ned igen, hvis de først har sagt ja til at komme op på 37 timer om ugen.”

Men socialchefernes formand har også andre bud på løsninger. Næstved har for eksempel haft stor succes med at hyre teenagere på mellem 14 og 17 år til at give en hånd med på kommunens plejehjem. De har fået løn for at snakke med de ældre beboere, spille kort, synge sange og hjælpe sosu’erne.

”Vi slog 10-15 stillinger op men endte med at få 300 ansøgninger fra unge, som gerne vil ind og have et fritidsjob. De fortæller mig, at de ikke har berøringsangst. Det er ikke sikkert, at de skal ind i ældreplejen, når de bliver ældre og skal have et job. Men jeg er sikker på, at de fortæller deres gode historier videre til andre, så det er også et tiltag, vi vil bruge til at rekruttere.”

Jakob Bigum er også meget mere systematisk begyndt at bruge faggrupper som pædagoger, fysioterapeuter og farmakonomer på andre områder end hidtil.

”Det nytter selvfølgelig ikke noget, at vi bare hugger pædagoger fra daginstitutioner. Men der er nogle pædagoger, som føler sig bedre tilpas i ældreområdet og derfor gerne vil give en hånd med,” siger Jakob Bigum.

Efterlyser en Ældrekommission

Han har også noteret sig, at der blandt seniorer mange steder i landet er rift om at flytte ind i nye bofællesskaber sammen med jævnaldrende. Han har set, hvordan 60 boliger blev revet væk i et nyt seniorbofællesskab i Næstved Kommune. Den udvikling kan også være med til at løse en del af kommunernes udfordringer.

”Når borgere flytter ind i seniorboligfællesskaber, er det ofte fordi, de gerne vil hjælpe hinanden ind i alderdommen og have et netværk tæt på. Nogle meningsfulde fællesskaber. De viser rettidig omhu. Det skal vi bare støtte. Når de på et tidspunkt får brug for pleje, skal vores hjemmehjælpere og sygeplejere heller ikke spilde tid på landevejene, da borgerne er koncentreret i en slags ældrelandsbyer.”

Han vil dog ikke i dag pege på konkrete ydelser, som han mener ikke længere skal være gratis for alle. Et klassisk eksempel er den praktiske hjemmehjælp, som pensionister med en vis formue fremover selv kunne betale. Forslaget har været fremme flere gange de sidste par årtier.

Når nogle pensionister er ganske velhavende, skal de så betale for noget af den service, kommunerne leverer, som for eksempel rengøring?

”Det skal med i diskussionen, men økonomisk set vil det være begrænset, hvor meget det vil frigøre af ressourcer, da den praktiske hjælp ikke fylder så meget i de samlede udgifter. Det er mere den personlige pleje, som er omkostningstung og ressourcekrævende. Jeg forestiller mig til gengæld, at der vil komme flere og flere teknologiske løsninger, og at vi bliver mere modne i vores evne til at bruge dem, så vi kan prioritere ad den vej.”

”Ligesom regeringen har nedsat en Reformkommission, kunne den også på ældreområdet lave en kommission, så vi kan tage hånd om alle de store problemer, vi står over for, på en struktureret måde og med alle de parter ombord, som skal være med.”

Tror du det vil hjælpe? Vi kender jo udfordringens størrelse og problemernes omfang?

”Det vil hjælpe noget i forhold til at skabe forståelse og forandringsparathed hos os alle sammen om de løsninger, der skal til. Der skal helt andre løsninger på bordet end bare at fjerne noget bureaukrati.”

Læs indlægget på mandagmorgen.dk her.