Nytårshilsen fra formanden

Her på årets sidste dage vil jeg gerne sende en hilsen til alle medlemmerne af FSD.

Af Helle Linnet, landsformand for FSD

Endnu et år er gået, hvor vi i en hvirvelvind af lovændringer og udspil forsøger at holde fokus på, at vi vil det bedste for borgerne. Vi vil også meget gerne sikre, at vores medarbejdere har de bedste betingelser for at løse opgaverne fagligt og økonomisk forsvarligt.

Vi udfordrer os selv og vores organisationer med den tværgående og helhedsorienterede indsats. Det er fortsat svært, men vi har viljen og heldigvis også mange succeshistorier, vi kan arbejde videre med.

Fokus på ekstern kommunikation

FSD har i 2018 yderligere prioriteret vores eksterne kommunikation, og vi håber I oplever, at vores fagligt underbyggede indspil til meningsdannere og lovgivere kan medvirke til en fortsat god udvikling af vores velfærdssystem.

Hovedbestyrelsens medlemmer bidrager på skift med fagligt velfunderede debatindlæg om aktuelle, velfærdspolitiske emner. Mener i, at der er områder, vi har forsømt, hører vi meget gerne fra jer.

Vi afgiver også mange høringssvar, som I sammen med alle andre nyheder fra foreningen kan finde på vores hjemmeside.

Flot fremmøde til Årsmødet 2018

Hovedbestyrelsen glæder sig over det flotte fremmøde til vores årsmøde i oktober. I 2019 finder årsmødet sted den 31. oktober og den 1. november. Det afholdes på det helt nye hotel Scandic Kødbyen i det centrale København. Så skynd jer at reservere dagene i jeres kalender allerede nu.

Mens vi venter på det store udspil på sundhedsområdet, bliver det også i år jul med nogle herlige fridage.

Jeg vil gerne ønske en glædelig jul til jer og jeres familier og et godt og lykkebringende nytår.

Vi udfordrer os selv og vores organisationer med den tværgående og helhedsorienterede indsats. Det er fortsat svært, men vi har viljen og heldigvis også mange succeshistorier, vi kan arbejde videre med.

Helle Linnet, formand for FSD

Her på årets sidste dage vil jeg gerne sende en hilsen til alle medlemmerne af FSD. Endnu et år er gået, hvor vi i en hvirvelvind af lovændringer og udspil forsøger at holde fokus på, at vi vil det bedste for borgerne.