Konsekvenserne af coronakrisen har understreget behovet for stærke partnerskaber for at fastholde og styrke fremtidens velfærdssamfund.

Af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Vores dyrebare velfærdssamfund står foran en række nye udfordringer. En ny virkelighed venter os i kølvandet på den verdensomspændende coronakrise, som har haft store og mærkbare konsekvenser for alle dele af vores samfund.

Håndteringen af pandemien har også betydet en kæmpe omvæltning i jeres arbejde. Først skulle nedlukningen håndteres. Dernæst genåbningen. Og senest stigende smittetal lokalt og regionalt. Ingen har prøvet det før. Det er ukendt land for os alle.

I er helt sikkert enige i, at det undervejs har givet en masse praktisk bøvl og begrænsninger i, hvordan vi griber tingene an. I skulle hele tiden forholde jer til, at mange mistede deres job, og at udsatte borgere ikke måtte blive overladt til sig selv. Men vi har også gjort os erfaringer – gode erfaringer.

Krisen har vist os, at der findes nye muligheder, som vi måske kan – og bør – bruge fremover i arbejdet med at hjælpe borgerne bedst muligt.

Tak for hurtig tilpasning

Under krisen har jeg oplevet en utrolig idérigdom og vilje til at tænke nyt for at få enderne til at mødes. I har været hurtige til at tilpasse jer de nye situationer med pragmatiske løsninger, og det vil jeg gerne takke jer for.

I har samarbejdet på kryds og tværs i bestræbelserne på at løse de problemer, der viste sig, og nye partnerskaber er opstået. Jeres tema Partnerskaber i fremtidens velfærd er derfor meget velvalgt. Coronatiden har vist, at vi i Danmark kan noget helt særligt. Med et unikt offentlig-privat samarbejde har vi klaret os bedre gennem krisen end mange andre lande.

Der har været vigtige samarbejder om fx opkvalificering af medarbejdere, digital karriererådgivning og online jobsøgningsseminar, fx den nye COVID-19 Job-VEU-model. Virksomheder, faglige organisationer, brancheorganisationer, kommuner og akasser har samarbejdet om opkvalificeringsforløb for at undgå fyringer.

Mange medarbejdere er blevet sendt på efteruddannelse, mens ordrebøgerne har været tomme, og vender drypvis tilbage til deres arbejdsplads, når der igen er gang i ordrerne med ny viden og flere kompetencer, som virksomhederne kan drage nytte af. Modellen viser offentlig-privat samarbejde, når det er bedst.

Virtuelle møder har potentiale

Der er flere lavthængende frugter, vi skal gribe, og løsninger, vi kan udvikle på. Jeg tror ikke, at nogen vil være uenig med mig i, at virtuelle møder har et potentiale, når det gælder dialog med borgerne og klog udnyttelse af vores ressourcer.

Sagsbehandlere har meldt om gode erfaringer med at holde digitale samtaler med udsatte borgere, der i flere tilfælde er mere trygge ved at være i egne rammer, når de møder jobcentret.

Vi har også set, at de fysiske møder er blevet erstattet med ”walk-and-talk” udendørs med sagsbehandler eller mentor i et forsøg på at styrke relationen med udsatte borgere. Jeg har derfor igangsat en erfaringsopsamling med virtuelle møder med borgerne.

Men i vores iver for at omlægge arbejdsgangene må vi ikke tabe nogen på gulvet og har derfor brug for et oplyst grundlag. Der vil stadig være borgere, som er svære at hjælpe uden helhedsindtryk og menneskelig kontakt. Nogle har slet ikke de elektroniske muligheder eller forudsætninger for at udnytte dem, og de må ikke føle, at det bliver sværere at få den nødvendige støtte. Den balance skal vi finde – sammen.

Året 2020 vil for altid være forbundet med coronapandemiens indtog og de alvorlige konsekvenser for store dele af vores samfund. Mit håb er, at vi kan bruge erfaringerne fra nye partnerskaber i denne nye virkelighed til at styrke fremtidens velfærd.

Partnerskaber er uden tvivl vejen frem, hvis vi skal fastholde og have råd til et stærkt og solidt velfærdssamfund i fremtiden.