Konsekvenserne af coronakrisen har understreget behovet for stærke partnerskaber for at
fastholde og styrke fremtidens velfærdssamfund.
Af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Vores dyrebare velfærdssamfund står foran en række nye
udfordringer. En ny virkelighed venter os i kølvandet på
den verdensomspændende coronakrise, som har haft
store og mærkbare konsekvenser for alle dele af vores samfund.
Håndteringen af pandemien har også betydet en kæmpe
omvæltning i jeres arbejde. Først skulle nedlukningen håndteres.
Dernæst genåbningen. Og senest stigende smittetal lokalt
og regionalt. Ingen har prøvet det før. Det er ukendt land for os
alle.
I er helt sikkert enige i, at det undervejs har givet en masse
praktisk bøvl og begrænsninger i, hvordan vi griber tingene an.
I skulle hele tiden forholde jer til, at mange
mistede deres job, og at udsatte borgere
ikke måtte blive overladt til sig selv. Men
vi har også gjort os erfaringer – gode erfaringer.
Krisen har vist os, at der findes nye
muligheder, som vi måske kan – og bør
– bruge fremover i arbejdet med at hjælpe
borgerne bedst muligt.
Tak for hurtig tilpasning
Under krisen har jeg oplevet en utrolig
idérigdom og vilje til at tænke nyt for at få
enderne til at mødes. I har været hurtige
til at tilpasse jer de nye situationer med
pragmatiske løsninger, og det vil jeg gerne
takke jer for.
I har samarbejdet på kryds
og tværs i bestræbelserne på at løse de
problemer, der viste sig, og nye partnerskaber
er opstået. Jeres tema Partnerskaber
i fremtidens velfærd er derfor meget
velvalgt. Coronatiden har vist, at vi i Danmark
kan noget helt særligt. Med et unikt
offentlig-privat samarbejde har vi klaret
os bedre gennem krisen end mange andre
lande.
Der har været vigtige samarbejder om
fx opkvalificering af medarbejdere, digital
karriererådgivning og online jobsøgningsseminar,
fx den nye COVID-19 Job-VEU-model. Virksomheder,
faglige organisationer, brancheorganisationer, kommuner og akasser
har samarbejdet om opkvalificeringsforløb for at undgå fyringer.
Mange medarbejdere er blevet sendt på efteruddannelse,
mens ordrebøgerne har været tomme, og vender drypvis
tilbage til deres arbejdsplads, når der igen er gang i ordrerne
med ny viden og flere kompetencer, som virksomhederne kan
drage nytte af. Modellen viser offentlig-privat samarbejde, når
det er bedst.
Virtuelle møder har potentiale
Der er flere lavthængende frugter, vi skal gribe, og løsninger,
vi kan udvikle på. Jeg tror ikke, at nogen vil være uenig med
mig i, at virtuelle møder har et potentiale, når det gælder dialog
med borgerne og klog udnyttelse af vores
ressourcer.
Sagsbehandlere har meldt
om gode erfaringer med at holde digitale
samtaler med udsatte borgere, der i flere
tilfælde er mere trygge ved at være i egne
rammer, når de møder jobcentret.
Vi har
også set, at de fysiske møder er blevet erstattet
med ”walk-and-talk” udendørs med
sagsbehandler eller mentor i et forsøg på
at styrke relationen med udsatte borgere.
Jeg har derfor igangsat en erfaringsopsamling
med virtuelle møder med borgerne.
Men i vores iver for at omlægge
arbejdsgangene må vi ikke tabe nogen
på gulvet og har derfor brug for et oplyst
grundlag. Der vil stadig være borgere, som
er svære at hjælpe uden helhedsindtryk og
menneskelig kontakt. Nogle har slet ikke
de elektroniske muligheder eller forudsætninger
for at udnytte dem, og de må ikke
føle, at det bliver sværere at få den nødvendige
støtte. Den balance skal vi finde
– sammen.
Året 2020 vil for altid være forbundet
med coronapandemiens indtog og de alvorlige
konsekvenser for store dele af vores
samfund. Mit håb er, at vi kan bruge
erfaringerne fra nye partnerskaber i denne
nye virkelighed til at styrke fremtidens velfærd.
Partnerskaber
er uden tvivl vejen frem, hvis vi skal fastholde og have råd til et
stærkt og solidt velfærdssamfund i fremtiden.