Sådan startede det hele ...

I dagene den 7.–8. september 1913 blev Foreningen af Forsørgelsesinspektører stiftet.

35 mænd – i ordets bogstaveligste forstand – var inviteret, og 25 mødte op. Foreningens navn var måske noget misvisende, idet kun tre medlem- mer havde den en titel af ”forsørgelsesinspektør,” mens de øvrige havde den mere ydmyge titel ”fattiginspektør.” Jobindholdet var dog det samme.

Foreningens navn er justeret nogle få gange gennem tiden som et spejl på den udvikling og udvidelse af opgaver og kompetence, der er sket i tidens løb. Foreningens medlems- og formålsbestemmelse er imidlertid med mindre kønsmæssige og sproglige korrektioner i princippet uændret og lød som følger:

”Foreningen optager som Medlemmer sådanne Mænd hvis Livsstilling efter Bestyrelsens Skjøn udelukkende eller væsentlig består i Ledelsen af eller Forretningsførelsen for det offentlige Forsørgelsesvæsen.

Foreningens Formål er dels at tilvejebringe et godt kollegialt Forhold blandt Medlemmerne, dels at bidrage til det enkelte Med- lems Dygtiggjørelse til Gavn for ham selv og den Institution, han arbejder for. Dette Formål søges opnået dels ved Sammenkomster, hvor faglige Spørgsmål drøftes, dels derved at Medlemmerne gennem Bestyrelsen meddeler hverandre saadanne Oplysninger og Erfaringer paa de- res Forretningsområde, som skjønnes at have Betydning og Interesse.”

For yngre læsere kan dette oversættes til netværksdannelse, kompetenceudvikling, vidensdeling og faglig ind ydelse.

Socialminister bidrog til FSDs virke

Foreningen blev skabt på et tidpunkt, hvor Danmarkshistoriens måske største paradigmeskift i socialpolitikken fandt sted, i kølvandet på de store slesviske krige og den politisk krise, der førte frem til, hvad der viste sig at udvikle sig til 1. verdenskrig. Det blev åbenbart, at social nød kan være samfundsskabt og ikke nødvendigvis den enkeltes skyld, og at sondringen mellem værdigt og uværdigt trængende således blev mindre udtalt.

Blandt foreningens stiftere og senere æresmedlem var daværende fattiginspektør og senere minister K.K. Steincke. Det er vi faktisk lidt stolte af, fordi det illustrerer, at foreningen fra sin fødsel har haft mulighed og tradition for at påvirke den socialpolitiske dagsorden, selv om vi nok må affinde os med, at der kan gå mere end 100 år imellem, at vi kan levere en ny Steincke! Men mindre kan også gøre det.

I anledning af foreningens 100 års jubilæum blev der udarbejdet et jubilæumsskrift med nedslag fra historien. Download det her.