FSD: Finanslovens millioner er nødt til at styrke personaleledelsen i ældreplejen

DEBAT: Finansloven sikrer en halv milliard til ældreområdet. En del af midlerne bør gå til at styrke den nære personaleledelse

Af Jakob Bigum Lundberg og Mette Heidemann, formand for FSD, medlem af hovedbestyrelsen og hhv. direktører i Næstved Kommune og Roskilde Kommune

Når nyudnævnte ældreminister Astrid Krag (S) på Facebook efterlyser større nærvær og kvalitet i ældreplejen, er det svært at være uenig med hende.

For vi har alle længe hørt historierne fra en presset sektor, hvor pengene i årevis ikke har fulgt med demografien. Men hvad er kvalitet i ældreplejen?

Der sættes ofte lighedstegn mellem kvaliteten og det, der kan måles, vejes og tælles. Det relationelle, det værdibårne og det mellemmenneskelige er oftere sværere at sætte på formel og måle på. Men det er både mærkbart og betydningsfuldt for den enkelte borger, og derfor skal vi have fokus på begge dele.

Læs indlægget på Altinget her

Plejehjem er ikke sygehuse

Vi skal selvfølgelig både sikre, at beboere ikke ligger i sengen til langt op ad formiddagen i en gennemvædet ble og vådt sengetøj.

Og samtidig er det vores ansvar at sikre, at personalet håndterer den enkelte borger med omsorg og værdighed i den faglige indsats.

De målbare dele af ældreplejen skal selvsagt være i orden. Men kvalitet i livet skabes af det, som man mærker – ikke kun af, om man eksempelvis undgår urinvejsinfektioner.

Kvalitet skabes af nærhed i relationen af at blive set og mødt som menneske og af gode oplevelser i hverdagen. Vi skal samtidig huske på, at et plejehjem er ikke et sygehus.

Jo, plejecentrene huser mange borgere med alvorlige sygdomme og omfattende pleje- og behandlingsbehov, men det er samtidig deres hjem. Balancen ligger for os som kommuner i snittet mellem kvalitet i sygeplejen og en værdig, hjemlig ramme.

Finanslovsmidler skal styrke ledelse

Den balance finder vi bedst i en kultur, hvor ordentlighed, respekt og værdighed er bærende værdier, og hvor lederne er tæt nok på til at sætte rammerne og sørge for, at de fyldes ud på den ønskede måde – og reagerer, hvis kulturen skrider.

Derfor kan vi også kun appellere til, at når kommunerne på finansloven for 2021 står til at få næsten en halv milliard kroner til ældreområdet, ser vi meget gerne, at nogle af pengene kan bruges til at styrke den nære personaleledelse.

Der er desværre igennem alt for mange år skabt en kunstig modsætning mellem kolde og varme hænder på ældreområdet. Vi kunne ønske os, at man i stedet taler om kloge hoveder og hænder og anerkender behovet for rammer, der baner vejen for, at medarbejdere og ledere kan bruge deres tid på det rigtige og det vigtige.

Tilsyn æder ressourcer

Vi bruger i praksis utrolig meget tid på tilsyn og dokumentation på ældreområdet.

Alene tilsynsbesøgene fra seks forskellige instanser – det lovpligtige løbende kvalitetstilsyn, tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Brandtilsynet, Bygningstilsynet, Arbejdstilsynet og tilsyn fra Fødevarekontrollen – trækker tid til bureaukrati.

For vel giver tilsynene mening set fra hvert sit perspektiv, men samlet set bruger især vores ledere rigtig meget tid på papirarbejdet som følge af besøgene.

Tid, der går fra andre vigtige opgaver, heriblandt den daglige ledelse af medarbejderne, som giver dem et vigtigt indblik i kultur og adfærd.

Som ministeren så fint beskriver, er der masser af positive forventninger til ældreområdet. Ikke bare fra de politisk ansvarlige, men i mindst lige så høj grad fra de mange pårørende og interesseorganisationer.

Vi vil rigtig gerne lykkes med at indfri de forventninger så godt som muligt. Det kan vi kun gøre i et samarbejde – ikke ved at råbe ad hinanden fra hvert sit ståsted.

Samlet set bruger vores ledere rigtig meget tid på papirarbejde

Jakob Bigum Lundberg og Mette Heidemann, formand for FSD, medlem af FSD's hovedbestyrelse og hhv. direktører i Næstved Kommune og Roskilde Kommune