Årsmødemagasinet er på gaden – trods aflyst årsmøde

Selvom FSD's Årsmøde 2020 er aflyst på grund af corona, har FSD valgt at trykke og udsende det årsmødemagasin, som rammesætter temaet om 'nye partnerskaber i fremtidens velfærd', som skulle have været diskuteret på årsmødet.

FSD opfordrer alle til at læse, bruge og dele magasinets artikler i velfærdsdebatten i det omfang og der, hvor det giver mening. Indholdet er til fri afbenyttelse. Magasinet rummer artikler af og med de oplægsholdere, som skulle have talt på Årsmødet, særligt om sociale investeringer og partnerskaber i velfærd. Desuden er der afskedsinterview med FSD-formand Helle Linnet, der giver stafetten videre på FSD' generalforsamling den 29. oktober.

Alle artiklerne ligger enkeltvis på siden, så de er lette at dele og linke til.

Magasinet kan læses og downloades her eller ved at klikke på billedet til højre.

Årsmødemagasinet er på gaden – trods aflyst årsmøde